Plisségardin

Plisségardiner i topkvalitet

Funktionalitet og æstetik mødes på bedste vis med plisségardiner. Hos Bjarnholt Gardiner har vi et bredt udvalg af plisségardiner til brug i hele huset. Vores udvalg er bredt, moderne og i topkvalitet – og vi sørger altid for en skræddersyet løsning til lige netop jeres hjem. Mie Bjarnholt rykker ud i vores velassorterede gardinbus og stiller gerne sin lange erfaring til rådighed i form af kyndig vejledning. Alle vores gardin-løsninger tager udgangspunkt i kundens eget hjem, og vi tilgår altid arbejdet med sans for detaljen.

Plisségardin for den kvalitetsbevidste

Hos Bjarnholt Gardiner anbefaler vi Duette-plisségardiner til kunden, der ikke vil gå på kompromis med hverken funktionalitet eller æstetik. Gardinerne er produceret i to lag tekstil, der leverer et flot og levende lysindfald. Snorene i gardinet er gemte mellem tekstilerne, hvorfor udtrykket kommer til at virke helt rent og supplerer flot i ethvert rum. Duette-plisséen findes også i udspændte modeller (også kendt som top-down / bottom-up), som giver mulighed for at tilpasse gardinet i både top og bund. Så behøver man ikke at lukke af for solskinnet, når man vil have privatliv.

Vi tilbyder også mængde-plisse, som er mere prisvenlig, da den produceres i et enkelt lag tekstil. Begge typer af plisségardiner kan tåle vand, og de er ganske nemme at tørre af. Plisségardinet er også ganske lille, når det er foldet sammen, og det vil således fylde ganske lidt i vinduet.

Prøv et plisségardin i dit eget hjem

Ønsker du at prøve vores plisségardiner af i dit eget hjem, er du velkommen til at ringe til os og booke en tid til at få besøg af vores gardinbus. Ring på telefon 75 80 34 34 – vi svarer naturligvis gerne på alle dine spørgsmål. Vi ser frem til at hjælpe dig med at finde de helt rette gardiner til dit hjem.